Rammer og struktur
Vi er en børnehave med stueopdeling. Vi vægter, at det enkelte barn har tilknytning til en stue. Man må gerne komme på besøg på de andre stuer, og lege med andre kammerater. Vi har et fællesrum, hvor man på tværs af stuer er sammen både i planlagte aktiviteter og spontan leg.
De 4 stuer har fælles værdigrundlag, men kan forvalte på det på forskellig vis, og der kan dermed være forskellige tilbud. F.eks. har en stue har køkkenhave, nogle stuer har smør selv dag en gang i mellem.

Hver stue har egen garderobe, toiletter, stort opholdsrum, dukkekrog, tumler og værksted. Vi har stor fokus på struktur i vores hverdag, og det mener vi; skaber tryghed, forudsigelighed og kontinuitet for både børn og voksne.
Man kan inden børnehavestart komme med ønske om, hvilken stue ens barn skal gå på. Barnet går den på samme stue hele børnehavetiden. Dvs. der er børn i alderen 2 år11mrd. – 6 år på hver stue. Vi ser de ældste børn drager omsorg for de yngste, og de yngste lærer af de ældste.

Vi har en stor legeplads, som er inspirerende og udfordrende for alle aldersgrupper. Der er mulighed for, at børnene kan lege uden at blive forstyrret af andre legende børn og voksne. Der er gode læringsmiljøer med mulighed for udvikling af motorikken. Vi har trille på bakken midt på legepladsen, som om vinteren er en kælkebakke, en fin cykelbane til mooncar, løbecykler, trehjulede cykler. Endvidere er der boldbane, flere klatreområder,. Der er en overdækket sandkasse som skærmer for sol og regn, en bålplads, madpakkehus samt skovområde.
Der er et legehus tæt på huset af hensyn til de yngste børn, og der er også legehuse i skoven lidt længere væk fra huset.

Pædagogik
Vi er en børnehave med stor fokus på de bløde værdier: omsorg, tryghed, nærvær, tillid og trivsel. Endvidere vægter vi barnets selvhjulpenhed højt blandt andet gennem de daglige rutiner. Vi tror på at fordybelse, omsorg og ro er med til at styrke barnet i dets udvikling indenfor de læreplanstemaerne i Den styrkede pædagogiske læreplan; Alsidig personlig udvikling, Social udvikling, Kommunikation og sprog, Krop, sanser og bevægelse, Natur, udeliv og science samt Kultur, æstetik og fællesskab

Vi arbejder ud fra ICDP, som er en anerkendende tilgang til barnet. Det betyder meget for os, at det pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i det barnet/børnene er optaget af. De små ting i dagligdagen er af stor betydning for barnet, og der skal være tid og plads til fordybelse i det, som sker her og nu. Vi favner bredt, og skaber plads til det enkelte barn og dets behov, og vi tager udgangspunkt, hvor barnet er i sin udvikling. Har et barn behov for at sove til middag, er der mulighed for dette.

Neuropsykologisk tilgang:

Det handler meget om det barnesyn vi har. Eks. et barn der er urolig, er ikke et barn der har et problem, men et barn vi ser der er i problemer. Et barn som er urolig eller farer rundt, gør det ikke for at være træls, men det er det barnet kan, og vores opgave som voksne er at hjælpe barnet i mere behag. Disse børn kan have svært ved at mærke sig selv, og vide hvad de skal. Det er i relationen der skal arbejdes, og den voksne har ansvaret.

• Der er en grundlæggende udviklingsforståelse, der siger, at barnet har brug for hjælp til at udvikle følgende egenskaber: opmærksomhed, energiregulering, tilknytning, impulskontrol og metallisering. Barnets små frø i hjernen skal 

Der er en grundlæggende udviklingsforståelse, der siger, at barnet har brug for hjælp til at udvikle følgende egenskaber: opmærksomhed, energiregulering, empati, impulskontrol samt metallisering. Barnets små frø i hjernen skal vandes og gødes.

Har barnet været i ubehag af forskelig art: hård fødsel, for tidlig født, mindre stimulation, mindre nærværd m.m.  kan rødderne have svært ved at få fodfæste og udviklingen har brug for ekstra vand/gødning/nærværd. 
Vores tilgang til barnet, foregår bedst ved at vi ”taler” til barnets sanser (sansende niveau); eks ved berøring, øjenkontakt, anerkendende nærvær, og der skal ikke siges noget, barnet skal blot følge anvisning. Vi kalder det Button up. Barnet lærer gennem sine følelser. Vi bliver en form for karavanefører, og barnet følger os. 
Begynder vi at; sætte en masse ord på, skælder ud, retter på barnet og forsøger at tale til barnet (kognitive niveau) siger vi, at vi arbejder Top down. Vi kan have en tendens til at sige: ”Tag nu tøj på! Jeg ved at du kan! Kom så, vi skal skynde os! Her taler vi til det kognitive niveau. Har vi sagt det mere end to gange og det hjælper ikke, så drop det! Vi skal i stedet for tale til det sansende niveau. Eks. Vi sætter os ned, lægger en hånd på skulderen på barnet, siger med rolig stemme: ”Jeg kan se, at det er svært for dig i dag at få tøj på, nu sidder jeg ved siden af dig”.

Vi vægter et tæt samarbejde med forældre og vægter den konstruktive kommunikation omkring barnets trivsel, udvikling samt læring. Vi har stor fokus på, at børnene behandler hinanden ordentligt, og at de lærer at indgå i fællesskab. I hverdagen øver vi, hvordan behandler man hinanden ?, hvordan sidder man og spiser?, venter på tur osv. Der er pædagogiske overvejelser og høj faglighed i hverdagens gøremål og leg. Som f.eks.

1. Når et barn lægger puslespil.
Pædagogiske overvejelser: øje- hånd koordination, at sætte brikker sammen er forøvelsen til senere at sætte bogstaver sammen til ord, barnets nærmeste udviklingszone

2. Et 3-årig barn der sidder og tegner en tegning.
Hvis barnet giver udtryk for, at hun gerne vil tegne en prinsesse, kan den voksne spørge ind til, hvordan en prinsesse ser ud: øjne, ører, næse, pande mm. og hvor det sidder. Her guider den voksne barnet igennem opgaven. Pædagogiske overvejelser: at styrke barnets finmotorik, at give en bevidsthed om, hvordan vi ser ud, styrke hendes tillid gennem en stor succes oplevelse.

3. 4 børn på 3 år og en voksen sidder omkring et bord og klipper i farvet karton.
Pædagogiske overvejelser: Nadja er lige startet i børnehaven, og skal inkluderes i gruppen. Hun får flest stykker karton, og de andre skal for at få fat i det, kende hendes navn og henvende sig til hende. Trine og Mette er med, fordi de skal øve sig i at tale pænt til hinanden. Altså spørge hinanden pænt, hvis de vil have noget af den andens karton.
Klaus er med fordi han i dagligdagen er meget flakkende, og har svært ved at koncentrere sig i længere tid af gangen. Den voksne benytter sig af, at han viser interesse for at klippe. Endvidere styrkes udholdenhed, øve samtale og finmotorik.