I Dagtilbud Område Midt ønsker vi i samarbejde med forældrene at give børn omsorg, samt støtte det enkelte barns alsidige udvikling bedst muligt, således barnet får en god og tryg opvækst.
Det betyder, at vi altid tager initiativ til møder og snakke med jer forældre om jeres barns udvikling og vi vil bede om, at I forældre altid tager kontakt i alle forhold om Jeres barn. Sammen kan vi bedst støtte barnet.
Når jeres barn er indmeldt og klar til at begynde i Vuggestue/Børnehave vil I modtage et velkomstbrev, hvori der er beskrevet hvordan opstarten sker. Dette er forskelligt i de enkelte huse i dagtilbuddet.