Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost

Forældrene i Onsild Børnehus har i Oktober 2020 via afstemning besluttet at Onsild Børnehus skal være en del af den kommunale frokostordning fra August 2021. Frokostordningen indeholder et frokostmåltid med rugbrød og forskellige slags pålæg samt grønt. Der vil også hver dag være en ekstra ret som eksempelvis tærte, pølsehorn eller kyllingelår. Der er en høj økologiprocent og fokus på danske varer. Maden lever op til fødevarestyrelsens anbefalinger. Frokostordningen har været udbud og koster 496 kr. pr måned i 11 måneder årligt. Sideløbende med frokostordningen tilbyder børnehuset børnene et formiddagsmåltid bestående af brød og grønt.

Eftermiddagsmaden er en forældrearrangeret frugt- og brødordning - der indebærer at hvert barn en gang ugentligt medbringer 6 stykker frugt samt brød ca. hver anden måned. 

Det vil dermed betyde at man ikke dagligt skal medbringe mad i børnehaven.


Drikkedunk

Alle børn skal hver dag medbringe en drikkedunk med frisk vand. Drikke dunkene er med til at sikre at børnene hele dagen har adgang til frisk og koldt vand. Vi har en vandkøler i børnehaven der sikre at børnene har adgang til at fylde deres drikkedunke med frisk kold vand.  

Frugtordning

Frugtordning indebærer at børnene hver dag tilbydes de samme slags frugt og derved vil blive opfordret til at smage frugt de normalt ellers ikke vælger. Vi oplever børnene bliver mere madmodige og at der er et mindre spild af frugt. Frugtordningen dækker sammen med brødordningen eftermiddagsmåltidet som spises hver dag fra ca. 13.45.

Forældrene medbringer hver uge en pose med 6 stykker frugt, eller en mængde svarende til 6 stykker frugt. Vi henstiller til at mest muligt frugt er økologisk, men stiller det ikke som et krav.

Hver dag får børnene tilbudt 2-3 slags frugt de kan vælge imellem. Det kan være hele frugter eller frugt skåret i mindre stykker. Noget frugt kan lejlighedsvis blive til smoothie, frugtsaft eller frugtgrød.

Brødordning

I brødordningen får børnene tilbudt et stykke brød efter frugt om eftermiddagen i frugtcafeen. Vi luner gerne brødet i ovnen og tilbyder børnene smør på brødet. Børnehaven sørger for brød tirsdag og torsdag, Anders bager boller til børnene disse dage. Øvrige dage er det forældrene der på skift medbringer brød.